Om osInspirationTips & teknikker StenboringerMaterialebeskrivelser
Workshop
     Nybegyndere
     Let øvede
     Øvede
     Privat workshop
Åbent HusSmykkeplejeNyhedsbrevSidste nytSmykkegalleriSitemapKontaktLinksSHOP/BUTIK

Workshop for let øvede/trin 2

På kurset for let øvede/trin 2 tager vi udgangspunkt i, at du er godt i gang med din hobby, men evt. mangler inspiration eller er kørt fast med et projekt. Du kan ligeledes få hjælp til at finpudse eller videreudvikle grundteknikken. Vi arbejder med de seneste nye tendenser inden for smykkefremstilling og trends. Der bliver lagt vægt på design, farvesammensætning og harmoni i et smykke.

Der gennemgås øjer og vindinger til perler med lodret boring og vises teknik til simple fingerringe og snoningsteknikker til creoler.  

Ved demonstration af teknikkerne tages udgangspunkt i færdiglavede smykker som kan bruges til inspiration. Endvidere vil der være en gennemgang af værktøj og de materialer vi arbejder med og kan tilbyde i shoppen.

Kurset vil hjælpe dig, med gode ideér til at videreudvikle dine teknikker og give dig fornyet inspiration til din smykkefremstilling.  

Vi sidder ved et almindeligt bord og fremstiller smykker uden brug af lodning. Der serveres kaffe/te og kage. Du kan købe materialer på stedet - du kan betale med Master Card, Visa og Dankort eller kontant/dkr - men du er også velkommen til at medbringe dine egne. Der er mulighed for at låne værktøj (bidetang, fladtang og rundtang). 

Kurset afholdes på Bülowsvej 3, 2. sal, i gården, 1870 Frederiksberg. Der er plads til max. 10 personer pr. hold. Tilmeldingen er bindende.

Du kan se hvilke kurser der udbydes pt. i vores netbutik.

I tilfælde af for få tilmeldinger, kan workshoppen blive aflyst.